Vandre- og cykelstier

Vi anbefaler ture i den fredelig, smukke og særprægede omegn.
Fra grundejerforeningens område er der adgang til vandre- og cykelstier. I det følgende beskrives nogle af de muligheder, der byder sig.

Vi anbefaler ture i den fredelig, smukke og særprægede omegn.

Fra grundejerforeningens område er der adgang til vandre- og cykelstier. I det følgende beskrives nogle af de muligheder, der byder sig.

Til Kærsgaard Strand, Tornby Strand, Tornby Klitplantage, Hirtshals.

Mod nord udgår en vandresti, Nordsøstien, fra den nordlige ende af Udemarken. Stien fører bag klitterne gennem et fredet område til Kærsgaard Strand, derfra til Liver Å, hvor åen kan krydses via en gang- og heste bro, ca. 2,5 km. Herfra kan man fortsætte mod nord på stranden til Tornby Strand med købmand og Munks Hotel, ca. 3 km, og til Hirtshals, yderligere 4 km.

1 km. nord for broen over Liver Å fører en sti fra stranden mod øst til Tornby Klitplantage. Afstand mellem strand og plantage er ca. 0,5 km.

Det er også muligt at vandre på stranden fra fx Nørlev Strandvej til Liver Å, krydse åen via broen og forsætte til Tornby Klitplantage, Tornby Strand og Hirtshals.

Til Skallerup Klit Feriecenter, Lønstrup, Råbjerg Knude.

Mod syd fører ”Cykelrute1, Vesterhavsruten” bl.a. til ovennævnte. Ruten krydser Nørlev Strandvej lige før bakken op ad Lien. Ruten bruges også som vandrerute og er afmærket med skilte. Følg ruten mod syd under Lien, og passer Skallerup Klit Feriecenter, ca. 2 km, og fortsæt gennem det kuperede sommerhusområde, Harrerenden til Lønstrup ca. 3,5 km.

Syd for Lønstrup by findes et stort naturområde, med bl.a. Mårup Kirke og Rubjerg Knude, yderligere 3 km.

Det er også muligt at vandre mod syd på stranden, fra fx Nørlev Strandvej til Lønstrup, undervejs passeres sandstrand, stenede flader og grusveje, det er en spændende rute langs havet.

Til Hjørring.

Mod øst fører ovennævnte ”Cykelrute1” mod Hjørring og Hirtshals. Kør mod øst (op ad bakken) ad Nørlev Strandvej ca. 1 km og drej til venstre ad grusvejen, Slettingenvej. Hvor Slettingenvej ender drejes til højre ad ”Cykelrute 212” mod Hjørring, ca. 13 km.